Viden om Vovse

Hundens adfærd

Find en dyrlæge der er uddannet til at behandle adfærdsproblemer hos hunde
Hvalpens mentale udvikling
Hvilke ting og situationer skal hvalpen vænnes til?
Din hund har brug for en god leder
Hvordan viser min hund sin dominans eller underdanighed?
Dominans og adfærdsproblemer
Hvordan nærmer jeg mig en venlig, men ukendt hund?
Alene hjemme træning og adfærdsproblemer
Opmærksomhedssøgende adfærd og tiggeri
Hvordan lærer og husker min hund?
Hvordan kan jeg hjælpe min hund nytårsaften?
Hvorfor graver min hund sit kødben ned i haven?
Min hund æder sin egen afføring - hvad skal jeg gøre?
Hund og kat - hvordan lærer hvalp og kat at leve sammen?
Hvorfor letter hunden ben, når den skal urinere?
Urenlighed og renlighedstræning
Kan min hund forstå menneskesprog?
De 7 mest almindelige træningsfejl ved hundetræning
Må min hund æde sne?
Hvordan opfatter og forstår min hund forskellige former for kropskontakt?
Hvorfor hyler min hund når jeg er væk?
Kan min hund få dårlig samvittighed?
Hvorfor knyttede hunden sig til menneskerne?
Hvordan lærer min hvalp at sove alene?
Hvorfor skal min hund lære at sove alene?
Er der nogle enkle råd som jeg kan give mit barn angående hunde?
Hvad er en overspringshandling?
Hvor mange hunde aflives pga. adfærdsproblemer?
Min hund er aggressiv, hvad skal jeg gøre?
Hvad er funktionel aggressivitet?
Hvad er instinkt aggressivitet?
Hvad er smerte- og aftraffelses-aggressivitet?



Hundens adfærd


Til top Findes der afslappende og adfærdsregulerende duftstoffer der fås i håndkøb?
Ja. DAP (Dog Appeasing Pheromone) er et tryghedsskabende og beroligende feromon der kan benyttes sammen med adfærdstræning og ved adfærdsproblemer. Et feromon er ikke et hormon, men et naturligt signalstof, som hunden udskiller til omgivelserne i meget små mængder.
DAP er kunstigt fremstillede feromoner, der minder om de feromoner tævehunden udskiller 3-5 dage efter fødslen. Disse feromoner har en afstressende og tryghedsskabende effekt på de hvalpe og hunde der kommer i kontakt med duftstoffet.
DAP er således et tryghedsskabende feromon der virker ved at forebygge eller dæmpe angst eller stressrelateret adfærd. DAP kan f.eks. benyttes ved alene hjemme problemer, ved stressurinering, ved mild angst overfor fyrværkeri / tordenvejr / stormvejr, ved generelle stresstilstande og i forbindelse med flytning og transport. For at få den bedste effekt er det dog vigtigt at få en snak med en adfærdsrådgiver, så DAP ikke er den eneste behandling der igangsættes.
DAP findes som diffusor, dvs. en elektrisk fordamper, der anbringes i en stikkontakt i det rum, hvor hunden opholder sig mest. DAP dækker 50-70m2 og holder ca. 4 uger. Diffusoren skal være tændt hele tiden, for at virke optimalt. DAP findes også som pumpespray, hvis ejeren at ønske de afslappende feromoner på bestemte områder, f.eks. i bilen, i en transportkasse eller i kurven. DAP kan fås i håndkøb hos de fleste danske dyrlæger.


Til top Hvordan viser min hund sin dominans eller underdanighed?
Der findes mange måder hvorpå din hund kan udvise dominans og underdanighed. Her vil der blive nævnt de mest almindelige, synlige tegn på dominans og underdanighed.
En selvsikker og dominerende hund forsøger at se stor ud: ved at gå med stive, oprejste ben og en rank, lige ryg. Den dominante hund lægger ikke skjul på sit ansigtsudtryk som f.eks. oprejste ører, kort mundvige og store øjne, hvormed den ser andre hunde direkte i øjnene.
En underdanig hund forsøger at se lille ud, ved at gå ned i knæ eller ved at krybe sammen. Dens ansigtsudtryk afspejler ligeledes underdanighed: den holder ørerne tilbage, har lange mundvige og kniber øjnene sammen, så disse blive smalle og små. Den underdanige hund vil prøve at vende hovedet væk fra den dominerende hund, idet den for enhver pris ønsker at undgå øjenkontakt med den dominerende hund.
Nogle underdanige hunde slikker sig om munden eller smasker, idet dette kan virke beroligende på den dominerende hund. Ved fuldstændig underdanighed kan hunden finde på at smide sig på ryggen, tisse lige ud i luften og holde halen mellem benene for at dække sine analkirtler og evt. urinlugt. Ved at dække for disse dufte viser hunden at det indordner sig den dominante hund. Den underdanige hund vil ligeledes forsøge at slikke i den dominante hunds mundvige, idet dette kan virke beroligende på den dominante hund.
Hvis din hund har rejste børster over skulderbladene er dette tegn på selvsikkerhed, dominans og evt. aggression. Hvis din hund har rejste børster over skulderbladene og over haleroden på samme tid, er dette tegn på en vis grad af usikkerhed.
Hvis din hund udviser underdanighed overfor dig efter irettesættelse, skal du sætte dig på hug og rose hunden. En hund der udviser underdanighed efter irettesættelse, skal roses herfor, idet hunden jo klart og tydeligt viser dig at den er underdanig og derfor accepterer din irettesættelse, din dominans og dermed det du siger og gør. Det er meget vigtigt at underdanige hunde ikke domineres eller straffes, idet dette kan gøre dem endnu mere underdanige og usikre på ejerens hensigter.


Til top Hvordan nærmer jeg mig en venlig, men ukendt hund
Hvis du har kendskab til hundesprog, ved du hvordan du skal nærme dig en ukendt hund, på en ikke-truende måde. Mange mennesker kender dog ikke til hundesprog og det er da vigtigt at du fortæller venner og bekendte, hvis de har et truende, skræmmende eller på anden måde forkert kropssprog når de møder din hund for første gang.
Der er en del ting du skal huske når du nærmer dig en ukendt hvalp eller hund. Først og fremmest bør du spørge ejeren om hunden er venligtsindet. Lad være med at stille dig lige foran hunden, hvorefter du kigger den lige i øjnene og fører din hånd ned mod eller over hundens hoved. Lad også være med at bøje dig ned over hunden. Dette kropssprog virker truende overfor hunden og de fleste hunde vil da vige tilbage og vil blive skræmte og måske endda gø eller knurre, hvis de ikke kender det menneske der udviser dette kropssprog overfor dem.
Hvis du skal nærme dig en venlig, men ukendt hund, skal du i stedet sætte dig på hug ved siden af hundens skulder, hvorefter du kan klø hunden blidt på brystet. Kig gerne væk eller ned i jorden. Børn skal møde hunden sammen med deres forældre eller sammen med andre voksne mennesker.


Til top Hvordan kan jeg hjælpe min hund nytårsaften?
Nytårsaften har din hund selvfølgelig bedst af at opholde sig et roligt sted, langt væk fra fyrværkeri og ballade. Desværre er dette ikke altid muligt. For hunden er det bedst at være sammen med sin familie. Det er derfor vigtigt at du ved hvordan du takler situationen fornuftigt.
Det vurderes at 40% af alle hunde er så bange for fyrværkeri, at det vil være bedst at kontakte dyrlægen for at få noget angstdæmpende og beroligende medicin. Det er selvfølgelig endnu bedre at arbejde med hundens angstproblem. Hvis du vil gøre dette, bør du allerede starte i oktober måned. Søg rådgivning hos din dyrlæge, hundetræner eller hundeadfærdsrådgiver. Der findes bl.a. lydcd-er der kan vænne hunden til fyrværkeriets lyde. Dette kan hjælpe på vej, men kan selvfølgelig ikke vænne hunden til fyrværkeriets lugt, lysglimt og lufttryk.
Du kan selv dæmpe din hunds angst ved at: motionere hunden godt i dagens løb. Giv den mentale udfordringer ved hjælp af intelligent legetøj, søgeøvelser mv. Undgå stressende fange-, bold- og trække-lege. Sørg for at sidste gåtur finder sted sent på eftermiddagen. Lad aldrig hunden gå uden snor og tag den ikke med ud kl. 24, vent med gåturen til kl. 01 eller senere.
Lad din hund være i de omgivelser den kender. Tilbyd den et roligt rum, træk gardinerne for, tænd lyset og skru op for radioen. Undgå så vidt muligt at fyre bordbomber af. Aftal eventuelt med naboer og familie at der ikke fyres fyrværkeri af tæt ved huset. Undgå at trøste og ynke din hund hvis den er bange, prøv i stedet at opmuntre den til at klare situationen.
Hvis din hund behøver angstdæmpende og beroligende medicin, skal du kontakte din dyrlæge, der vil give dig den bedste rådgivning. Dyrlægen vil også vurdere om din hund er sund og rask, og om den angstdæmpende og beroligende medicin vil være egnet til din hund. Hvis du benytter angstdæmpende og beroligende medicin, skal du starte så tidligt på dagen, så hunden ikke når at blive bange.
Medicinerede hunde bør aldrig være alene hjemme, idet du ikke kan kontrollere hvis medicinen har en uheldig virkning. Du bør holde godt øje med din medicinerede hund, idet der er forøget risiko for at den kan komme til skade i hjemmet. Hvis du ikke kan være hos din hund, bør du finde en hundesitter eller undgå medicinering.


Til top Hvorfor graver min hund sit kødben ned i haven?
For at forstå hvorfor en hund graver sit tyggeben ned i haven, er det vigtigt at vide hvordan ulve opfører sig, når de går på jagt. Små byttedyr, som f.eks. mus og kaninunger opspores, jages, fanges og ædes ikke af flokken, men af det enkelte dyr. Større byttedyr, som f.eks. rådyr, opspores, jages, fanges og ædes af den samlede flok. En enkelt udvokset ulv kan æde 10 kg kød og indvolde i ét måltid, mens de kan æde op til 20 kg kød og indvolde på et døgn.
Hvis der nedlægges større byttedyr end flokken umiddelbart kan æde i ét måltid, har ulvene et overskud af føde. Her vil dyrene atter æde sig mætte, lade kadaveret ligge, og så senere vende tilbage til byttedyret. Hvis ulveflokken er lille, udviser flokken dog en anden adfærd end den store ulveflok. Her vil dyrene rive lunser af byttedyret og grave disse ned, for at konservere føden og beskytte denne for andre sultne dyr, som f.eks. krager og ravne. I sommermånederne nedgraves lunser af byttet, for at beskytte dette mod fluer og maddiker. Ofte nedgraves føden i nærheden af byttet, til tider slæber ulven dog byttet hen til sin hule eller bo, hvor det graves ned.
Nu er det lettere at forstå, hvorfor vores hunde graver deres tyggeben ned i haven. Først og fremmest skal hunden føle at den har et overskud af næring til rådighed. Den sultne hund æder, ligesom ulven, så meget den kan. Hvis der er foder i overskud, vil hunden forsøge at grave dette ned i haven. Hvis hunden får tilbudt et stort stykke foder, f.eks. et tyggeben, vil hunden grave dette ned.
Mange danske hunde får tilbudt vådfoder, blendet foder og / eller tørfoder. Foder med en sådan konsistens er meget svært at grave ned i haven og nedgravning ses da kun meget sjældent. Hos disse hunde ses i stedet en anden adfærd: hunden kan finde på at skubbe sin madskål ned i hjørnet af det rum hvor den spiser. På denne måde forsøger hunden at gemme det dejlige foder mod evt. sultne byttedyr. En sådan adfærd er et tegn til ejeren, idet hunden da har fået tilbudt for meget foder.


Til top Min hund æder sin egen afføring - hvad skal jeg gøre?
Når en hund spiser sin egen eller andres dyrs afføring, kaldes dette koprofagi. Koprofagi skyldes kun meget sjældent næringsmangel eller en nedsat mængde fordøjelses bugspytkirtel-enzymer. Koprofagi ses hos både sunde og syge hunde, ligesom det ses hos hunde der æder næringsrigt og hunde der æder næringsfattigt foder. Koprofagi er ofte et adfærdsrelateret problem, idet det ofte ikke er andet end en enormt dårlig vane. For at udelukke næringsmangel eller sygdom, bør du tage en god snak med din dyrlæge.
Adfærdsforskere har i mange år beskæftiget sig med koprofagi. Der kan da være mange grunde til at din hund æder afføring. Koprofagi kan være en naturlig adfærd. Vilde hunde og ulve kan være ådselædende og fordærvet eller kraftigt lugtende foderemner kan da virke tiltrækkende. Katteafføring kan også virke tiltrækkende i smag og lugt. For en tæve vil det være naturligt at æde hvalpenes afføring. Forskere har foreslået at hunde evt. optager vitamin B ved at æde afføring, denne teori er dog ikke bevist. Forskere har også foreslået at hvalpe æder afføring, fordi afføring indeholder et stof der fremmer udviklingen af hvalpenes nervesystem.
Hvis din hund er sund og rask, men æder sin egen afføring, lider din hund af et adfærdsproblem. Der findes et kosttilskud der i visse tilfælde kan mildne denne problemadfærd. Dette produkt indeholder et stof der hedder natrium-glutaminat. Når hunden indtager dette stof, vil dens afføring smage meget dårligt og adfærden vil da aftage i den periode hvor hunden får det omtalte kosttilskud. Det omtalte kosttilskud kan fås i håndkøb hos din dyrlæge. Da koprofagi ofte er psykologisk betinget, er det vigtigt at du kort og hårdt siger "nej", når hunden skal til at æde sin egen eller anden afføring. Herefter skal hunden nægtes adgang til den afføring som den finder interessant. Hvis din hund lider af koprofagi, bør du holde din have ren og holde hunden fra områder med megen afføring.
Hos visse hunde ses koprofagi sammen med andre adfærdsproblemer. Her bør du kontakte en dygtig adfærdskonsulent der kan hjælpe dig og din hund.


Til top Hvorfor letter hunden ben, når den skal urinere?
Det antages at 80% af alle hanhunde letter ben, når de skal urinere. Blandt hunhunde er det ca 20% der letter ben, når de skal urinere. Hunde begynder at lette ben, når de har nået puberteten, dvs. i 8-9 måneders alderen.
Der ligger et meget vigtigt budskab i en almindelig urinafsætning - nemlig en identifikation, en markering og et budskab til hunde der senere kommer forbi det sted din hund har urineret. Vi hundeejere ved, at hunden ikke urinerer hvor som helst. Efter at hunden har identificeret en anden hunds budskab, vil den ofte afsætte sin urin på samme sted, for at slette den tidligere urinmarkering og dens budskab. Det er især hanhunde der benytter megen tid på at snuse og lokalisere andre hundes urin, når de er ude på deres luftetur.
Hunden letter ben, så urinen placeres så højt som muligt. Ved at placere sit budskab i snudehøjde, er markeringen lettere at finde og holder sig længere frisk og tydelig. På de daglige gåture styrer mange hunde målrettet hen mod lygtepæle og træer, idet de ved, at de her kan finde andre hundes markeringer.
At lette ben afhænger antageligt ikke af hundens sexuelle status. Det er dog ofte de mest dominerende dyr der letter ben, når de urinerer. Visse tæver letter kun ben, når de er i løbetid, idet de da er ekstra interesserede i at andre hunde kan lugte deres markering. Vha. urinmarkeringer skaber en almindelig tamhund et meget detaljeret landkort af nabolaget, hvor hunden kender nabolagets hunde, deres identitet, køn og status, samt territoriekrav.
Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange signaler der findes i hundens urin. Mange forskere mener at urinen oplyser om sexuel identitet, dvs. om hunden er en hanhund, en hunhund eller en tæve i løbetid. Urinen benyttes antageligt også til afmærkning af hundens territorium. Territorie-afmærkning foregår da ofte efter et slags "time-share" princip. Ved at identificere hvor mange markeringer der findes på et område og ved at identificere hvor friske disse markeringer er, ved hunden, hvor ofte en anden hund vender tilbage til netop dette territorium. På denne måde undgår hunde uheldige konfrontationer, og kan, ved deres egen markering, give deres eget budskab videre til næste besøgende i "time-share" territoriet.


Til top Må min hund æde sne?
Vintertid er legetid, og der er da mange hunde der finder det sjovt at spise sne. Desværre kan den kolde sne fremprovokere irritation i mavesækken med opkast og diarre. Du bør derfor forhindre at din hund æder større mængder sne.


Til top Hvordan opfatter og forstår min hund forskellige former for kropskontakt?
Der findes mange måder hvorpå en ejer kan belønne sin hund ved ren kontakt. I hver af disse kontakttyper ligger der ofte en skjult meddelelse, alt efter hvorledes hunden kløes, klappes eller stryges med hårene. Her kan du læse nogle eksempler på hvilke former for kropskontakt din hund vil kunne lide:
Den mest almindelige form for kropskontakt mellem ejer og hund er "klappet". For mennesker er klappet en del af deres naturlige form for kærlig velkomstberøring, mens hunden kan opfatte denne milde berøring som noget helt andet. Hunden kan opfatte ejerens klap, som puf fra en hundesnude. Der er to steder hvor du kan se at hunde puffer med snuden: hvalpe puffer til moderen med deres snude, ligesom underdanige hunde puffer til dominante hunde med deres snude. For hunden er et klap altså noget dejligt. Det er dog vigtigt at ejere med meget dominante hunde er klar over at et klap ofte opfattes som en underdanig reaktion fra ejerens side. Hos ikke dominante hunde, ved hunden godt er vi er deres leder og opfatter derfor klappet som en formildende og venlig gestus fra vores side.
Mange hundeejere stryger deres hund med hårene. Denne form for gestus har kun ringe betydning for hunden, det eneste hunden muligvis kan forbinde med denne form for berøring, er en sammenligning med tævens slikken af de små hvalpe.
En del børn har et indeligt ønske om at kramme deres hund, hvilket i de fleste tilfælde faktisk accepteres af hunden. Hunden kan i visse tilfælde forbinde en blød krammer med den tætte kropskontakt hvalpene havde da de puttede sig tæt til hinanden for at holde på varmen - ofte er en krammer dog noget negativt for hunden. Krammere virker ofte som et overgreb på hunden, idet hunden holdes fast og fikseres uden at den selv kan bestemme hvordan. Ofte læner børnene sig ligeledes hen over hunden eller holder omkring hundens hovede, hvilket også virker som en trussel eller et overgreb på hunden. Værst er det når barnet går hen til en bundet hund, idet hunden da pludselig kan synes at det hele er for meget, idet den ikke har nogle muligheder for at flygte - her kan og vil hunden med rette sige fra og da i uheldige tilfælde komme til at bide barnet. Børn skal aldrig kramme ukendte hunde, idet der er for stor risiko for at barnet bliver bidt. Når medierne beretter om børn der bliver bidt er det ofte på denne måde uheldet er opstået.
Hunde kan godt lide at blive nusset på siden af hovedet. Denne type kontakt erstatter da hundens egne forsøg på at klø sig på siden af hovedet, ved at gnide sig op af møblers kanter m.v. Hunde med betændt tandkød og irriterede mundvige har en forøget tendens til at gnide sig op af møbler og gulvtæpper. Hvis du har mistanke til at din hund har sådanne problemer, bør du kontakte din dyrlæge.
Når du nusser din hanhund på brystet, dvs. mellem halsen og forbenene, vil han virkelig synes om dette: når en hanhund parrer en tæve, gnider han nemlig sit bryst mod hendes ryg, hvilket hanhunden synes er rart. Hvis du give din hanhund en ekstra god belønning, skal du da bare sætte dig på hug ved siden af han og klø ham på brystet.
Din hund vil også synes at det er dejligt at blive nusset bag ørerne, idet hunde ofte slikker eller bider hinanden i ørerne før deres parringsleg. Hvis din hund viger tilbage for massage af ørerne, er der stor risiko for at din hund har smerter i ørerne. Hvis du har mistanke til at din hund har sådanne problemer, bør du kontakte din dyrlæge, da der findes en del danske hunde som går rundt med kronisk vedvarende smerter i ørerne.
Hvis din hund legende puffer til dig, hvorefter du forsøger at stoppe legen ved at skubbe hunden væk, vil du oftest opnå den modsatte effekt: hunden opfatter hele situationen som en skubbeleg og bliver bare mere og mere voldsom, idet den synes det er sjovt at løbe ind i dig, for herefter at blive skubbet væk. Hunden opfatter altså hurtigt ejeren som en legepartner. Ofte går legen over i legebid, hvor hunden bider ejeren blødt i hånden og endda lader ejeren tage blødt fat om dens snude. Så længe at ejeren sørger for at legen foregår venligt og stille og roligt og at legen ikke tager overhånd, vil denne leg kunne styrke båndet mellem hund og ejer. Legen svarer til de lege hvalpe leger med hinanden, når de tumler rundt mellem hinanden. Husk at du skal ignorere din hund, altså ikke skubbe den væk, hvis du ønsker at hunden skal stoppe sin opfordring til leg. Denne form for indlæring kaldes ekstinktion.
Pelspleje og negleklip er noget de fleste hunde ikke bryder sig om. Det er dog ikke en acceptabel undskyldning for at visse ejere forsømmer hundens krævede pels og neglepleje. Hvalpen skal allerede tidligt lære at blive håndteret, idet dette også er et udtryk for at ejeren er lederen og har lov til at berøre og håndtere hunden når dette er nødvendigt. Hvis ejeren ikke kan klare den almindelige pels og neglepleje, må hunden sendes til hundefrisør eller til dyrlægen for at undgå smerter pga. neglerodsbetændelse eller pelsfiltre.


Til top Hvorfor hyler min hund når jeg er væk?
Tamhunde gør mere end ulve, til gengæld hyler ulve mere end tamhunde. Denne forskel skyldes primært forskellen i dyrenes sociale miljø, dvs. tamhundenes menneskelige miljø og ulvenes naturlige omgivelser. Når en ulv hyler, signalerer ulven at gruppen skal samles eller at der skal ske en samlet aktivitet, f.eks. jagt. Ulve hyler derfor formodentligt både i morgentimerne og ved skumring, fordi de skal ud på jagt. Vores tamhunde hyler kun sjældent, f.eks. når de lades alene i mange timer, idet de da har et inderligt ønske om at samle flokken, dvs. familien, igen. Denne form for hyleri har en helt bestemt betydning: "Jeg er her, hvor er du? Kom hen til mig!". Dette ser man især hos hunde med alene hjemme problemer. Hanhunde hyler, når de ved at der er en tæve i løbetid og også her er signalet et tegn på at hanhunden ønsker nærhed og kontakt med den løbske tæve.
Ulvenes hylen er så effektivt at visse forskere har kunnet fange ulveunger ved at gemme sig i et krat og immitere ulvenes hylen. Voksne ulve lader sig ikke indfange på denne lette måde, men hos tamhunde kan der tit og ofte observeres at hunden dukker op hvis ejeren græder højlydt, hvorefter ejeren tror at hunden er kommet for at trøste. Ulve kan ligeledes skelne mellem hinanden på baggrund af den enkelte ulvs hylen, dvs. hyletonernes styrke og frekvens. Da ulvene oftere hyler i randområderne af deres territorium, mener nogle forskere at ulvene på denne måde tilkendegiver hvortil territoriet går og at ulvene vil forsvare dette med magt.
Det er interessant at udstødte ulve ikke hyler i kor med deres tidligere flok - i stedet hyler den ensomme ulv, når flokken tier. Hvis en anden ensom ulv svarer på den udstødte ulvs hylen, slutter de to ulve sig sammen for at danne en ny flok.
For at vende tilbage til vores tamhunde, så er det meget logisk at vore hunde ikke hyler så meget når de bor i en familie, hvor de er eneste hund. Hvis man derimod vender hovedet mod de familier der har flere hunde, f.eks. opdrættere, så høres der meget mere hylen blandt disse hunde, fordi de lever i flok. Et andet pudsigt eksempel er de hunde der hyler når der bliver spillet og sunget i familien, hundene opfatter det automatisk som et signal til at kalde familien sammen, og kan da finde på at hyle med i kor når familien synger eller spiller.


Til top Kan min hund få dårlig samvittighed?
Mange hundejere fortæller at deres hund kan få dårlig samvittighed - her refererer ejeren til situationer, hvor hunden har gjort noget forbudt og efter sigende skulle se ud somom den har dårlig samvittighed over det den har gjort. Nu er spørgsmålet om disse ejere overfører deres egne menneskelige følelser til deres hund, eller om hunde virkelig kan få dårlig samvittighed.
Når en hund ser ud somom den har dårlig samvittighed er det i virkeligheden et underdanigt kropssprog hunden viser os. Det underdanige kropssprog som vi ser er en form for formildende kropssprog, hvormed hunden håber at formilde den uvisse reaktion, straf eller det raseriudbrud som ejeren netop skal til at udvise.
Hunde er enormt gode til at læse dit kropssprog og bare tanken om at straffe hunden, vil ofte vise sig i små ændringer i dit kropssprog og ansigtsudtryk. Hunden læser med andre ord disse tegn og forudsiger et vredesudbrud, hvorfor den meget hurtigt begynder at vise tegn på underkastelse. Det er denne underkastelse og formildende reaktion du fejlagtigt kan tolke som dårlig samvittighed. Hunden har med andre ord slet ikke dårlig samvittighed, men faktisk angst overfor ejerens reaktion.
Nogle hundeejere insisterer dog på at hunden har "dårlig samvittighed", idet hunden viser underdanig adfærd, før ejeren har opdaget hundens unoder. Denne "forebyggende underdanige adfærd", ser ejeren hvis hunden tidligere har oplevet at ejeren har skældt ud ved f.eks. hjemkomst efter en lang dags arbejde - da hunden ikke ved hvorfor ejeren skælder ud, udviser den derfor, for en sikkerheds skyld, underdanig adfærd i håbet om at ejeren formildnes og da ikke skælder ud. Hunden prøver altså at formilde dig, idet den ikke ved, om du vil skælde ud eller ej.
Hunde kan altså ikke få dårlig samvittighed, hvilket især beror på det faktum at hunde ikke kan huske hvad de har gjort tidligere på dagen - hunden forstår derfor ikke, hvorfor den får skæld ud af ejeren. Du må derfor ALDRIG straffe hunden eller skælde ud, hvis hunden har ødelagt noget, da den f.eks var alene hjemme.
Da hunde ofte indlærer vha. "direkte indlæring" kan hunden i uheldige tilfælde knytte dine "skæld ud" med et eller andet som der er til stede når den får skæld ud. Det betyder at hunden f.eks. fejlagtigt tror at den får skæld ud fordi det er et bestemt tidspunktet på døgnet, fordi du har en bestemt jakke på, fordi golfsættet står i gangen eller et eller andet fast element som altid er der, når hunden får skæld ud. Dette er meget uheldigt, idet hunden på denne måde f.eks. ender med at blive angst overfor en ting som slet ikke har noget med selve situationen at gøre. Hunden kan f.eks. ende med at blive usikker overfor den ejer der skælder ud.
Hvis du skælder over noget hunden har gjort tidligere på dagen, sker der også andre psykologiske ting hos din hund. Ved at skælde og smælde får din hund en konfliktfølelse i kroppen, idet den er meget glad for at se dig, men samtidigt ikke kan forstå hvorfor du er sur. Selve angsten og konfliktfølelsen forstærker mange adfærdsproblemer, f.eks. alene hjemme problemer, nervøsitet eller angst overfor ejeren.
Svaret er altså, at hunde ikke har dårlig samvittighed, men at disse udviser et underdanigt kropssprog for derved at tilpasse sig de forhold som den oplever i hjemmet. Blandt ulve er der også observeret en sådan form for underdanig reaktion, igen en reaktion som kan forveksles med den menneskelige "dårlige samvittighed".


Til top Hvorfor knyttede hunden sig til menneskerne?
De tidlige former af tamhunden (Canis familiaris) er afbilledet i stenalderen, for ca. 12.000 - 17.000 år siden og det vurderes at selve domesticeringen af hunden startede for ca. 15.000 år siden.
Rent adfærdsmæssigt regner man med at der er to grunde til at hunden knyttede sig til menneskerne. For det første er hunde, ligesom mennesker, sociale individer, der lever i grupper der er opbygget i et hieraki. Hunden og mennesket havde altså en grundlæggende forståelse for de uskrevne regler der gælder, når man lever sammen i en gruppe. Herudover fik både hunde og mennesker noget ud af at leve sammen: menneskerne brugte hundene som beskyttere af bopladsen og til jagt, men fik også kød, pels og skind fra hundene. Hundene fik til gengæld tag over hovedet og åd levninger fra bopladsens affaldsbunke.
Ulve gør ikke, mens hunde kan gø, og det var bla. de tamhunde som gøede mest, der blev udvalgt til avl, fordi de var bedre til at beskytte bopladsen. Man mener også at hundene blev udvalgt efter deres udseende, efter deres evne til at samarbejde med bopladsens mennesker og deres evne til at jage sammen med deres mennesker. Allerede dengang kunne man altså se den første selektive avl af vagt- og jagthunde.


Til top Hvordan lærer min hvalp at sove alene?
Der findes nogle lidt firkanetede regler du kan holde dig til: Hvalpen kan sove på gulvet ved siden af sengen, de første 3-4 nætter efter ankomsten i det nye hjem. Du bør i disse dage lægge din arm ned ved siden af hvalpen i kurven. Ved at lægge din hånd ved hvalpen, er overgangen, fra at leve sammen med sine hvalpesøskende, mere blid. Hvalpen kan også vænne sig til din lugt, hvilket skaber et bånd mellem dig og din nye hund.
Fra dag 4-7 kan hvalpen sove alene ved siden af sengen, kurven må herefter gerne rykkes ned til fodenden. Efter dag 10 kan du stille kurven ned i den anden ende af soveværelset og derefter langsomt rykke kurven hen til det sted hvor hvalpen i fremtiden skal sove. Hvalpen bør ikke tages op i sengen, da den da kan blive glad for at ligge oppe i sengen sammen med ejeren. Hunden bør ikke sove i ejerens eller børnenes senge, ligesom den om muligt ikke bør sove i soveværelset.


Til top Hvorfor skal min hund lære at sove alene?
Da hunden er et socialt flokdyr er det ikke hundens natur at leve alene eller at sove alene, det burde derfor være det mest naturlige at ejer og hund sover sammen i ejerens seng, men.... Vi ejere må desværre acceptere at hunde og mennesker lever sammen under semi-naturlige forhold, dvs. et tilnærmelsesvist naturligt forhold, hvor vi ejere kan tilbyde hunden mange af de forhold som er naturlige for hunden, men som sagt, ikke alle der kunne ønskes. I den moderne familie er det således et krav at hunden skal kunne være alene hjemme i 6-10 timer på hverdage - dette kræver, hvor unaturligt det end måtte være, at hunden lærer at være alene hjemme.
Der er således vigtige adfærdsmæssige grunde til at lære hunden at sove alene. Du gør hunden mere selvstændig ved at lade den sove alene - en selvstændig hund, trives bedre i sit eget selskab og har mindsket risko for at udvikle adfærdsproblemer som f.eks. tillært angstrelateret adfærd og alene hjemme problemer.
Hunde lever i et socialt hieraki, som vi mennesker skal forsøge at efterligne. Her er det således vigtigt at hunden kender sin plads i familien, så den ikke ender med at overtage styringen fra ejeren. I forhold til dominans-problemer er det derfor vigtigt at vide om du kan fremprovokere dominansproblemer ved at lade din hund sove i sengen. Undersøgelser viser at du ikke kan gøre en ikke-dominant hund mere dominant ved at lade den sove i sengen. Du skal derimod være meget påpasselig med en dominant hund, idet den uønskede dominansadfærd fremmes af at lade den sove i din seng.
Kort og godt er det derfor bedst for hunden at den ikke sover i ejerens eller børnenes seng, idet du da forøger chancen for at få en selvstændig hund der bedre kan tilpasse sig de forhold den lever under.


Til top Er der nogle enkle råd som jeg kan give mit barn angående hunde?
Ja, det er der: 1) Klap aldrig en hund du ikke kender. 2) Lad være med at løbe efter en fremmed hund. 3) Dril aldrig en hund. 4) Prøv aldrig at tage noget fra en hund, især ikke når den spiser. 5) Du må aldrig nærme dig dig en hund bagfra. 6) Lad være med at bukke dig ned over en hund.


Til top Hvad er en overspringshandling?
Hvis en hund befinder sig i en følelsesmæssig konflikt-situation, vil det ofte kunne ses ved at hunden udfører en overspringshandling. En overspringshandling er en adfærd som egentlig slet ikke passer ind i den situation hvor hunden befinder sig. Din hund kan komme i en følelsesmæssig konflikt-situation, hvis den gerne vi gøre én ting, men bliver forhindret i det eller hvis hunden gerne vil gøre to ting på samme tid, hvilket ikke kan lade sig gøre.
Hvis din hund f.eks. gerne vil løbe efter en sommerfugl, men bliver bedt om at lægge sig ned; Hvis din hund f.eks. kun luftes i haven, men gerne vil ud og aktiveres; Hvis din hund f.eks. vil lege med en anden hund, men bliver forhindret i dette eller hvis din hund er utålmodig, men bliver bedt om at sætte sig ned før den må æde af sin foderskål - så vil du ofte kunne aflæse din hundes indre konfliktfølelse, idet den da ofte vil udføre en overspringshandling.
En overspringshandling kan f.eks. være at at gabe, ryste sig, halse, kradse i jorden, æde græs, grave, strække sig, jagte sin hale, markere, nyse, logre eller at snuse til et eller andet. Du vil så tænke: "hvorfor begynder min hund pludseligt at kradse i jorden, det var da noget mærkeligt noget at gøre lige nu" - dette er dog bare hundens tegn på at den ikke føler sig tilpas, måske presset og er i en konflikt-situation.
Overspringshandlinger er fuldstændigt normale, med mindre hunden pludseligt begynder at udvise en adfærd meget hyppigt. Hvis din hund ofte udviser mærkelig adfærd, f.eks konstant jagter sin hale, konstant gør, ofte æder mærkelige ting eller hyppigt graver huller i haven, kan dette pege på stress og du bør da opsøge en hundeadfærds-rådgiver inden problemet bliver en tillært vane, der er svær at slippe af med. Du kan da ligeledes hjælpe din bedste ven til et bedre og mindre stressende liv.


Til top Hvor mange hunde aflives pga. adfærdsproblemer?
I Danmark aflives hvert år 10.000-15.000 "problemhunde". Blandt hunde der karakteriseres som "problemhunde", er der en del tilfælde hvor hunden ikke er syg. Her er den adfærd som hundeejeren opfatter som en problemadfærd i virkeligheden et karakteristisk træk for netop den race de har valgt. Hunden er altså ikke syg men opfører sig helt normalt. Dette er uheldigt, hvis en naturlig adfærd er uønsket og skaber problemer i dagligdagen.
Mange problemhunde skyldes kommende hundeejeres uvidenhed. Før du vælger at anskaffe dig en hund er det vigtigt at overveje hvad denne familieforøgelse vil betyde. En hund vil ændre familiens dagligdag. Mange adfærdsproblemer kan forebygges, hvis den nye hund kan forenes med ejerens livsstil. Ved at vælge den rigtige hunderace kan du sikre dig at du som ejer opfylder alle hundens behov, ligesom hunden opfylder de krav og ønsker du måtte have til din nye hund. På hundeleksikon.dk kan du finde fakta om over 220 forskellige hunderacer. Ved at vælge en hund ud fra realistiske omstændigheder er både hund og ejer bedst stillet. Et korrekt valg af hunderace kan sikre dig selv og din hund en langt bedre livskvalitet.


Til top Min hund er aggressiv, hvad skal jeg gøre?
Aggressivitet kan inddeles i mange forskellige typer og former, dette kan du læse mere om nedenfor. Ofte udviser problemhunde en blanding af forskellige former for aggressivitet og det er da vigtigt at beskrive aggressiviteten så nøjagtigt som muligt. Hvis din hund har et aggressivitetsproblem skal du kontakte en professionel adfærdskonsulent eller adfærdskyndig dyrlæge, idet du kan udsætte dig selv og din familie for fare, hvis du selv forsøger at behandle en aggressiv hund.
Hvis din dyrlæge eller adfærdskonsulent skal hjælpe dig med dit adfærdsproblem er det vigtigt at du noterer i hvilken forbindelse hunden udviser sin aggressive adfærd og hvem der er offeret. Det er vigtigt at huske at hunden ikke nødvendigvis er aggressiv fordi den er i en angrebsposition, ofte kan hunden nemlig udvise aggressivitet fordi den er i en forsvarsposition og altså føler sig truet. Det er ligeledes vigtigt at opsøge en dyrlæge der kan udelukke at hunden har smerter som kan få den til at reagere aggressivt. Visse hormonelle sygdomme kan ligeledes fremprovokere aggressivitet og disse sygdomme skal ligeledes udelukkes før der startes på en adfærdsbehandling.
Nedenfor finder du eksempler på forskellige former for aggressivitet. Bemærk at det endnu ikke er alle former for aggressivitet der er beskrevet.


Til top Hvad er funktionel aggressivitet?
Funktionel aggressivitet er aggressivitet med et formål. Hunden får altså noget ud af at udvise funktionel aggressivitet. Funktionel aggressivitet kan inddeles i ejendoms-aggressivitet (possesive aggressivity), beskytter-aggressivitet (protective aggressivity) og jagt-aggressivitet (predatory aggressivity).
Ved ejendoms-aggressivitet beskytter hunden en genstand, f.eks. sit legetøj eller sit kødben. Ved at udvise aggressivitet kan hunden beholde sit kødben eller legetøj for sig selv.
Ved beskytter-aggressivitet beskytter hunden et territorium, f.eks. sin have eller sin kurv. Ved at udvise aggressivitet kan hunden beholde sit have eller kurv for sig selv. Visse hunderacer har et forøget territorie-instinkt. Det drejer sig især om vagt- og gårdhunde, idet disse kan være fremavlet til at have et grundlæggende territorie-instinkt. Også blandt andre grupper kan der ses et udpræget territorieinstinkt, f.eks. blandt visse hyrdehunde og terriere. Et udpræget territorieinstinkt kan i uheldige tilfælde fremmes, således at ejeren til slut selv har fremprovokeret beskytter-aggressivitet hos sin hund.
Ved jagt-aggressivitet hvor hunden udviser en form for aggressiv jagtadfærd. Her kan hunden f.eks. jagte en kat, men ligeledes jagte f.eks. biler, cykler eller joggere.


Til top Hvad er instinkt aggressivitet?
Aggressivitet mellem hunde (interpecies aggressivity) og moderfølelses-aggressivitet (maternal aggressivity) er typer af aggressivtet der bunder i hundens instinkter.
Ved aggressivitet mellem hunde er offeret altid en anden hund. Hvis aggressiviteten kun udvises overfor bestemte hunde kan den evt. inddeles i aggressivitet mellem hanhunde eller aggressivitet mellem tævehunde. Her er det altså en hanhund der udelukkende reagerer aggressivt overfor andre hanhunde eller en tævehund der udelukkende reagerer aggressivt overfor andre tævehunde. Selvom interspecies aggressivitet bunder i hundens instinkter opfattes interspecies aggressivitet som en unødig og unormal forstærkning af en ellers normal adfærd. Med andre ord er denne adfærd overdreven i forhold til den relle trussel. Det er f.eks. normalt at to hanhunde vil teste deres rangorden, mens det er unaturligt at udvise aggression hvis den anden hund ikke virker truende eller måske endda underkaster sig. Visse hunderacer har tendens til at udvise forøget dominans overfor fremmede hunde. Denne dominans overfor fremmede hunde kan i uheldige tilfælde fremmes, således at ejeren til slut selv har fremprovokeret dominans-aggressivitet hos sin hund. Det er ofte dominans-aggressive hunde der er skyld i voldsomme hundeslagsmål.
Moderfølelses-aggressivitet ses ved tævehunde med hvalpe eller ved tævehunde der er i falsk drægtighed. Her reagerer tævehunden aggressivt for at beskytte sine hvalpe. Den falsk drægtige tæve kan reagere aggressivt for at beskytte sit legetøj eller andet som hun anser for værende hendes hvalpe. Selvom maternel aggressivitet bunder i hundens instinkter kan maternel aggressivitet være overdreven i forhold til den relle trussel.


Til top Hvad er smerte- og aftraffelses-aggressivitet?
Der findes smerteprovokeret aggressivitet, dvs. aggressivitet der kun fremprovokeres i smertefulde situationer. Her ses f.eks. smerte-aggressivitet (pain-elicited aggressivity) og afstraffelses-aggressivitet (punishment-elicited aggressivity).
Ved smerte-aggressivitet forsøger hunden at beskytte sig selv for at undgå smerter. Denne type for aggressivitet kan f.eks. ses hos hunde med smerter, f.eks. lændesmerter eller øresmerter. Her kan hunden reagere aggressivt, hvis f.eks. et barn berører det smertefulde område. Denne type aggressivitet kan behandles ved at kontakte dyrlægen for at finde årsagen til hundens smerter.
Ved afstraffelses-aggressivitet forsøger hunden ligeledes at beskytte sig selv overfor et voldelig eller hårdhændet menneske for at undgå straf og smerte. Dette type aggressivitet er tillært, idet et menneske har været for hårdhændet ved hunden.
Ved smerte- og aftraffelses-aggressivitet forsøger hunden at beskytte sig selv. Denne type aggressivitet forveksler ejere tit med dominans-aggressivitet, fordi ejeren tror at hunden er i en angrebsposition i stedet for i en forsvarsposition.



Til top Findes der medicin mod køresyge hos hund?
Ja, der findes ét produkt på markedet der er fremstillet og godkendt til at modvirke transportsyge, dvs. køresyge eller søsyge hos hund. Produktet er i tabletform og har navnet Cerenia™. Cerenia™ virker som ”anti-emetikum”, dvs. ”mod-opkast” hvilket betyder, at det forebygger opkastning. Desværre må tabletterne kun bruges i maksimalt to dage til forebyggelse af opkastning forårsaget af transportsyge, da der ellers kan ses bivirkninger. Undersøgelser har vist gode effekter på hunde - her testede man bl.a. europæiske og amerikanske hunde, der var ude på køreture fra 2 timers til 2 dages varighed.
Hos få hunde kan der ses bivirkninger efter tildeling af medicinen. En almindelig bivirkning er opkast, inden bilturen starter. Da denne bivirkning dog oftest ses hos hunde der har fået medicinen på tom mave, anbefales det at give hunden et let måltid eller en godbid, 20 minutter før tabletterne gives til hunden. Andre bivirkninger kan være let sløvhed og træthed. Medicinen bør ikke gives til leversyge eller hjertesyge hunde, hvis medicinen gives til sådanne hunde, skal det ske i samråd med dyrlægen. Da medicinen ikke er testet på drægtige dyr, må medicinen ikke gives til drægtige tæver.

Ja, der findes ét produkt på markedet der er fremstillet og godkendt til at modvirke transportsyge, dvs. køresyge eller søsyge hos hund

Medicinen er receptpligtig og du skal derfor henvende dig til din dyrlæge, hvis din hund har problemer med transportsyge. Hvis du har en hvalp der er køresyg, bør du arbejde med hvalpens angst for at køre bil, inden du vælger en medicinsk løsning. Husk også at hunden ikke bør æde et stort måltid foder 2 timer før den skal ud og køre, idet dette kan forøge tendensen til kvalme. Kontakt evt. din dyrlæge eller hundetræner for at høre mere om hvordan du arbejder med hundens angst for at køre bil.


Copyright Københavns Dyrehospital © 2002-2008