Viden om Vovse

Hanhundens avl og sygdomme

Hvornår er min hund kønsmoden?
Hvor tidligt må min hanhund kastreres?
Min hanhund er blevet kastreret i dag, hvad skal jeg være opmærksom på?
Hvad er en neutralisation?
Kan hanhunde få en godartet forstørrelse af blærehalskirtlen?
Hvornår bør man overveje insemination af tævehunden?
Hvordan forgår en sædopsamling?
Hvordan laver dyrlægen en sædvurdering?


Hanhunden - avl og sygdomme



Til top Hvornår er min hund kønsmoden?
Der er stor forskel på hvor hurtigt hunderacer vokser og modnes. Små hunderacer vil komme i løbetid før store hunderacer. Man siger at hundes første løbetid ligger mellem 6 og 15 måneders alderen. Hunden er mentalt og socialt moden når den er mellem 18 og 36 måneder gammel.


Til top Hvor tidligt må min hanhund kastreres?
Der er megen diskussion om hvor tidligt en hanhund bør kastreres. Der diskuteres ud fra flere punkter: For det første det rent medicinske synspunkt, dvs. hvad betyder kastrationen for hanhundens krop. For det andet ud fra et adfærdsmæssigt synspunkt, dvs. hvad betyder kastrationen for hundens adfærd. Og for det tredie ud fra et etisk synspunkt, dvs. føler ejeren og dyrlægen at det er et overgreb på den unge hund, hvis den kastreres i en meget ung alder. Herudover er det meget vigtigt at vide, hvorfor ejeren ønsker en kastration.
I udlandet, f.eks. USA og Australien, kastreres hanhunde fra 8 ugers alderen. I Danmark vil de fleste dyrlæger sige at hunden skal være mindst 6 måneder gammel inden den kastreres. Når man kastrerer en hanhund, fjerner man hundens testikler, der bl.a. står for produktionen af det mandlige kønshormon: testosteron.
Rent medicinsk er der følgende overvejelser: Hvis en hanhund kastreres før puberteten, dvs. før 6 måneders alderen, vil hanhunden ofte vokse sig lidt større end uden en kastration. Dette skyldes at kastrationen fjerner det mandlige kønshormon testosteron - testosteron er bl.a. med til at stoppe knoglernes vækst i hundens vækstperiode. En tidlig kastration kan således give en større hund end forventet, og det er da spørgsmålet om en sådan påvirkning af knoglevæksten kan lede til uønskede vækstforstyrrelser.
Kastration foretages ofte pga. adfærdproblemer, enten forebyggende eller behandlende i samråd med en hundeadfærdsrådgiver. Kastration kan nedsætte tendensen til at hunden strejfer og nedsætte visse typer aggression der kan være testosteron-afhængig, f.eks. overdrevet beskyttertrang eller aggression overfor andre hanhunde. Hvis kastrationen er adfærdsbetinget, er det vigtigt at vide at en kastration bør ske før 36 måneders alderen, idet de fleste hanhunde da er psykisk færdigtudviklede. Hvis hanhunden kastreres efter dette tidspunkt, skal ejeren være klar over at der skal tilknyttes en del adfærdstræning, idet den uønskede adfærd ikke udelukkende kan tilskrives hundens hormoner, men også er blevet tillærte vaner. I udlandet har opdrættere af servicehunde gode erfaringen med kastrationer før 6 måneders alderen - disse foreninger har således gode erfaringer med hundenes temperament, også selvom kastrationen forgår tidligt i hundens liv.
Rent etisk afventer er del hundeejere en kastration til hunden er ude af sin pubertet, idet kroppen da har fået lov til at vokse naturligt. For små hunde vil det svare til ca. 10 måneders alderen, for mellemstore hunde vil det være ca. 12 måneders alderen og for større hunde vil det være ca. 14 månederes alderen.


Til top Min hanhund er blevet kastreret i dag, hvad skal jeg være opmærksom på?
Ved kastration af hanhunden fjerner dyrlægen hundens testikler, men lader pungen sidde tilbage. Hanhundens to testikler producerer det hanlige kønshormon testosteron.
Kastrationen er foregået i fuld bedøvelse, hunden vil derfor virke lidt træt og usikker på benene resten af dagen. Placer din hund et varmt og trygt sted i hjemmet, og undgå at andre dyr eller børn forstyrrer den. Du bør kun give hunden små portioner foder, idet den ellers kan risikere at forsluge sig eller få foderet i den gale hals. Hvis din hund virker usædvanligt træt eller nedstemt bør du kontakte din dyrlæge, idet dette f.eks. kan være tegn på at din hund har svært ved at komme sig over sin narkose.
Testiklerne er blevet fjernet gennem et 5 cm snit foran pungen. I dette område er pelsen barberet væk og du kan forvente at der går 6-8 uger før pelsen atter har sin normale længde. Hunden vil ofte være barberet på det ene eller begge forben, idet mange dyrlæger giver hunden sin bedøvelse direkte i blodkarret. Efter operationen bør du dagligt kontrollere operationsområdet for misfarvning og hævelse og kontrollere at der ikke flyder væske, blod eller betændelse fra såret. Hvis du mener at såret eller pungen ser unormale ud, bør du ligeledes kontakte din dyrlæge.
Det er meget vigtigt at din hund ikke slikker i såret, idet såret da kan springe op eller blive inficeret. Brug derfor altid den udleverede skærm. Skærmen bruges de næste 10 dage og bør kun tages af hunden i kortere perioder: ved lufteture eller når hunden skal æde og drikke.
De fleste hunde syes med tråde der skal sidde i 10 dage, herefter kontrollerer dyrlægen såret og fjerner trådene. Din hund kan eventuelt være limet eller syet med "skjulte tråde", dvs. syet med selvopløselige tråde i underhuden. Hvis din hund er limet eller syet med skjulte tråde, vil du blive informeret herom. I disse tilfælde skal dyrlægen blot kontrollere såret, men ikke fjerne tråde. Det anbefales, at du holder dit dyr i ro de første 24 timer efter operationen, herefter bør hunden luftes i snor indtil trådene er fjernet.
Din hund producerer ikke nye sædceller da testiklerne er fjernet. Du bør dog være opmærksom på, at din hund stadigvæk kan have sædceller i sine sædledere. Din hund kan således parre en løbsk tæve, hvis dette sker indenfor de næste 14 dage. Efter 14 dage kan kastrerede hanhunde gennemføre normal bedækningsadfærd på løbske tæver, dette er så uden risiko for drægtighed.
Efter en kastration er der større risiko for at din hund bliver overvægtig, det skyldes bl.a. hanhundens let nedsatte aktivitetsniveau. Det er derfor vigtigt at du tilpasser hundens fodermængde til dens nye livsstil. Du bør som udgangspunkt gå ud fra den vejledende fodermængde på foderpakningen, men husk at mængden kun er vejledende, idet en kastreret hanhund ofte har godt af en mindre portion foder end angivet. Du kan også vælge light-foder til din hanhund, på den måde bliver hundens foderportioner ikke mindre, idet foderet indeholder relativt mindre energi. Det anbefales at notere hundens vægt på kastrationsdagen og sammenligne denne vægt med hundens vægt 1-2 måneder efter kastrationen. Hvis vægten er steget bør du være ekstra vagtsom overfor overvægt. Du bør da regulere fodermængden eller fodertypen så den passer til din hund.


Til top Hvad er en neutralisation?
"Neutralisation" er en samlet betegnelse for at fjerne muligheden for, at et dyr kan reproducere sig og få afkom. Man siger at man "kastrerer" en hanhund og "steriliserer" en tævehund. Ved kastration af hanhunden fjerner dyrlægen hundens testikler, men lader pungen sidde tilbage. Ved sterilisation af tævehunden fjerner dyrlægen hundens livmoder og æggestokke.
Når der ikke er foretaget en neutralisation siger man, at hunden er "intakt". Intakte tævehunde kan komme i løbetid, mens intakte hanhunde har evnen til at parre sig, med risiko for drægtighed.


Til top Kan hanhunde få en godartet forstørrelse af blærehalskirtlen?
Ja, blærehalskirtlen er en kirtel der varierer i størrelsen alt efter hunderacens størrelse. Hos en større hunderace vil kirtlen ofte være på størrelse med en kastanje. Blærehalskirtlen kaldes også prostata. Kirtlen findes hos hanhunde og ligger bl.a. tæt op ad hanhundens urinrør. Prostata er en kirtel der danner sædvæske, som ved udløsning blandes med sæden fra testiklerne.
Hos mange ældre hunde vil kirtlen begynde at vokse, denne godartede vækst giver dog desværre ofte smerter og ømhed når hunden urinerer. I visse tilfælde kan kirtlen blive så stor, så hunden får tendens til forstoppelse. Kirtlen generer, fordi den klemmer urinrøret og til tider kan blive så stor, at den trykker let på den sidste del af tyktarmen. Prostatas vækst er i sig selv ufarlig, men kan nedsætte hundens livskvalitet og give så store gener at tilstanden skal behandles. Tilstanden kaldes godartet forstørrelse af blærehalskirtlen eller "benign prostata hyperplasi".
Der er flere tegn på at din hanhund kan have et problem med sin prostata. En del hanhunde bevæger sig mere stift i bagparten og ofte ses forandringer i hundens måde at urinere på. Ejere ser typisk en mere slap urinstråle og afbrudt vandladning, hvor hanhunden ser ud somom den behøver flere forsøg for at tømme urinblæren helt. Ikke sjældent ser det ud somom hunden har besvær eller smerter ved urinering. Der kan også ses mere hyppige vandladninger, både om dagen og om natten eller decideret urin-inkontinens, hvor hunden ikke kan holde på vandet.
Hvis du har mistanke om, at din ældre hanhund har problemer med sin prostata, er det vigtigt at få hunden undersøgt hos din dyrlæge. Denne undersøgelse er vigtig, fordi der findes mange forskellige typer prostata-problemer ud over den godartede forstørrelse af prostata. Visse hunde kan få en cystedannelse i prostata, kræft i prostata og smertefuld betændelse i prostata. Blod i urinen kan ligeledes være tegn på et problem i prostata.
Dyrlægen vil behandle ud fra det præcise problem. Hvis din hund har en ufarlig forstørrelse af prostata, og har gener heraf, vil dyrlægen ofte anbefale at hanhunden kastreres. Godartet forstørrelse af prostata er en tilstand som de fleste ejere overser i det daglige.


Til top Hvornår bør man overveje insemination af tævehunden?
Der er både fordele og ulemper ved insemination, dvs. kunstig befrugtning af tævehunden. En af fordelene er at to hunde kan få hvalpe sammen, selvom de rent geografisk befinder sig langt væk fra hinanden. Således kan en dansk tævehund f.eks. insemineres med sæd fra en handhund der bor på den anden side af kloden. Ligeledes kan tævehunden få hvalpe med en allerede afdød hanhund, hvilket ellers ville være en umulighed. Visse opdrættere får ligeledes frosset sæd ned fra den unge hanhund, idet sædkvaliteten ofte er faldende med alderen. Inseminering er også en mulighed, hvis hanhunden og tævehunden af andre årsager ikke vil parres med hinanden.
Ulempen ved insemination er risikoen for reduktion i genetisk variation, idet det kan blive populært at bruge nedfrosset sæd fra én bestemt hanhund. Insemination kan også være årdag til spredning af en eller flere skjulte sygdomme, hormonelle defekter eller generel nedsat frugtbarhed og parringsevne. Der findes få hundesædbanker her i Danmark, bl.a. Hundesædbanken Canicold


Til top Hvordan forgår en sædopsamling?
Sæden skal opsamles professionelt opsamlingsudstyr. Sæden frigives i 3 adskilte fraktioner, hvoraf den midterste, der er spermieholdig, opsamles. Tilblanding af 1. og 3. fraktion bør undgås, da de virker nedsættende på spermiernes overlevelsesevne efter dybfrysning og optøning. Ved naturlig parring vil 1. fraktion skylle urinrøret fri for urin, mens 3. fraktion skyller den midterste fraktion gennem livmoderhalsen.


Til top Hvordan laver dyrlægen en sædvurdering?
En tævehund kan insemineres med nedfrosset sæd eller med friskt sæd der er max. 24-48 timer gammelt. Dyrlægen undersøger om hundens sæd kan benyttes til nedfrysning eller snarlig inseminering. Dyrlægen undersøger altså hundens sædkvalitet efter bestemte retningslinjer.
Normalt hundesæd er hvidligt / gulligt i farven og uigennemsigtigt. Hvis man ønsker at bruge sæden til nedfrysning bør der i 1 ml. sæd være mere end 200 millioner levende, normale spermier med normal fremadrettet bevægelse. I 1 ml. friskt, fortyndet sæd skal der være mere end 100-150 millioner levende, normale sædceller med normal fremadrettet bevægelse. Der skal ligeledes er være over 80% levende sædceller og maksimalt 20% unormale eller døde sædceller for at få en god chance for drægtighed. Hvis disse krav ikke er opfyldt, vil sæden være af ringe kvalitet, hvorved der vil være en formindsket chance for drægtighed.



Relevante informationer om sundhed og sygdom må på ingen måde kompensere eller erstatte den kliniske undersøgelse, rådgivning og behandling, som gives af en autoriseret dyrlæge.


Copyright Københavns Dyrehospital © 2002-2008