Send en hundevittighed eller et sjovt foto

Hundesjov

En blind mand og hans førerhund træder ind i en herretøjsbutik. Pludseligt tager den blinde mand fat i hundens snor og begynder at slynge sin hund rundt i luften. Butikkens salgsassistent bliver noget forskrækket over den blinde mands underlige opførsel, men spørger dog høfligt, hvad dette optrin skal gøre godt for. Den blinde mand smiler dog bare roligt og svarer: "det er såmænd ganske enkelt... jeg kigger mig bare lidt omkring".

Annonce i ugeblad: Køb hunden på afbetaling. OBS - med ekstra lang løbetid.

Hvad får man hvis man krydser en Chihuahua og en Sankt Bernhardhund?
Ingenting - for hvis det er er Chihuahuaen der er tæven, kan Sankt Bernharden ikke nå derned og hvis det er omvendt, kan Chihuahuaen ikke nå derop.

Jeg har problemer med min hanhund. Han løber efter motorcykler!
- Jamen, det er da ganske normalt!
- Jo, men han graver dem ned i haven!

Hvor luftes de langhårede hunde?
- I fældeparken!

Hvad kaldes en klog blondine?
- En golden retriever.

En københavner er blevet inviteret til jagt i Vestjylland, og han vil selvfølgelig gerne imponere de gæve jyder, københavneren tager derfor en tur til Japan for at anskaffe sig en speciel jagthund. Det specielle ved denne jagthund er, at den kan gå på vand.
Københavneren kommer så til Vestjylland, og jagten kommer godt igang. Jyderne skyder masser af ænder ned, og deres hunde svømmer ud i søen og henter. Københavneren tænker at det er på tide at imponere dem, så han skyder også en and, og da den er faldet ned, farer hans hund ud på søen for at hente den. Hunden kommer tilbage, og den har selvfølgelig kun våde poter.
Men jyderne lader sig ikke imponere af dette, og skyder bare videre, dette kan københavneren ikke forstå, så han skyder endnu en and, og hunden henter også den til ham. Jyderne reagerer stadig ikke. Op ad formiddagen drager alle jægerne op til den lokale kro, for at få kaffe.
Her sætter københavneren sig mellem 2 jyder, hvorefter han spørger den ene om ikke han har set hans hund, som kan gå på vandet. Jyden svarer: "Er det dig, der har en hund, som ikke kan svømme?"

Jeg så din hund flakke omkring nede på jernbaneterrænet i går?
- Ja da, det er jo også en sporhund!

Min hund er lige så klog som mig!
- Det var pokkers, de fleste plejer da at prale af deres hunde.

Min hund er virkelig klog!
- Jeg beder den trække 5 fra 5 og den siger ingenting.

Kan din hund lide børn?
- Ja, men den foretrækker kødben!

Den ene mor til den anden: "Jeg har hørt at du ikke har besvær med at få din søn ud af sengen om morgenen?"
"Næh, jeg smider bare katten ind til ham".
"Hvad hjælper det?"
"Hunden sover i hans seng...".

Hvorfor kaldte hundeejeren sin hund for Frost?
- Fordi frost bider...

Hvorfor begraver hunde kødben i jorden?
- Fordi de ikke kan begrave dem i træerne!

Hvornår er en sort hund ikke en sort hund?
- Når det er en greyhound!

Hvad er forskellen mellem hunde og lopper?
- Hunde kan have lopper, men lopper kan ikke have hunde!

Hvornår er det bedste tidspunkt at lufte sin rottweiler?
- Når den har lyst!

Hvad får man, hvis man krydser en hund med en edderkop?
- En hund, der løber på væggene!

Hvorfor gør hunde af postbudet?
- Fordi de aldrig får post!

Tjener! Jeg bestilte rejesalat, men der er ikke en eneste reje i den!
- Tjeneren: "Næh, der er jo heller ikke hunde i hundekiks".

Vi har vænnet vores hund af med at tigge ved bordet.
- Hvordan gjorde I det?
- Vi lod den smage maden.

Min hund lyver.
- Sikke noget pjat! Hunde kan ikke lyve!
- Jo hør bare her: "Trofast, hvad siger en kat?"
- VOV!

Sikke dog en dejlig hund du har der!
- Ja den er ikke værst.
- Har den stamtræ?
- Nej den tisser overalt!

En grædende blondine kommer hen til en politimand.
- Min hund er blevet væk.
- Så, så lille dame. Hvorfor indrykker du ikke en annonce i lokal avisen hvor du efterlyser den?
- Det har jeg tænkt på, men den kan jo ikke læse...

Bider din hund?
- Nej.
- AAAAVVVV! - Sagde du ikke lige, at den ikke bed?!
- Jo, men det er ikke min hund...

Hvad får man, hvis man krydser en hund med en bussemand?
- En snothvalp...

Handelsrejsende H. Petersen, Tæpper og Gardiner, gik en tur på byens hovedgade. Det var lørdag, han havde gjort sit arbejde og kunne nu slappe af. Pludselig så han et besynderligt optog. Forrest kom en rustvogn med en kiste. Bag den kom der endnu en rustvogn med en kiste. Bag rustvognen gik en sortklædt hundeejer med en stor sort hund i snor. Bag dem gik i en lang række ti herrer.
H. Petersen vendte sig mod en forbipasserende: "Undskyld Hr.... hvem er den stakkel i rustvognen?"
"I den forreste rustvogn ligger hundejerens svigermor!"
"Jaså".
"Ja, det var hunden, der bed hende ihjel!"
"Jamen, det var da skrækkeligt!", spurgte H. Petersen.
"Jo, det er lissom man ta'r det". "Og hvem ligger så i den anden kiste?", spurgte H. Petersen. "Ja, det er så konen".
"Sig ikke, at hunden også bed hende ihjel?", hviskede H. Petersen
"Jo, da".
"Jamen, det var da skrækkeligt!", gispede H. petersen
"Jo, det er lissom man ta'r det".
Handelsrejsende H. Petersen stod lidt forsagt. Så gik han stille ud på gaden og faldt i fodslag med den sørgende mand med den store sorte hund. Han gik lidt i tavshed, hvorefter han hviskede:
"Må jeg kondolere".
"Mange tak".
De gik lidt videre i tavshed, hvorefter H. Petersen hviskede: "Ja, undskyld... men kan jeg leje den hund?"
"Ja", sagde manden: "men så må du ned bagerst i køen!"

Når der ligger blod på vejen, hvordan kan man så se om det er en hund eller George Bush der er blevet kørt over?
- Hvis det er en hund er der bremsespor!

Hvad er et skelet mest bange for?
- En sulten hund!

En blondine kommer hjem og finder sit hus tomt og smadret efter et indbrud. Hun ringer straks til politiet og beder dem sende en patruljevogn forbi. Politiet sender beskeden ud over politiradioen og en hundepatrulje i nærheden er den første til at svare på kaldet.
Da politimanden nærmer sig huset med sin politihund i snor, sætter blondinen sig ned i indkørslen, tager hænderne op foran ansigtet og hulker: "Jeg kommer hjem og finder mit hjem tomt og ødelagt. Jeg ringer til politiet og hvad gør de? De sender en BLIND politimand."

Det var ude på landet. Ved et hus stod et skilt med teksten: "Pas på hunden!" Den nyankomne gæst lagde mærke til en lille, gammel, sovende hund i forhaven. Gæsten spurgte ejeren: Er det den hund, folk skal tage sig i agt for?" "Ja", svarede ejeren alvorligt. Gæsten kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet: "Den hund ser da ikke særlig farlig ud! Hvorfor i alverden har du sat det skilt op?". "Jo", sagde ejeren: "Før jeg satte skiltet op, trådte folk altid på den!"

Lille Per! Den her stil du har afleveret om din hund...
- Ja, hvad med den?
- Den er jo magen til den stil du afleverede sidste år.
- Ja, men det er jo også samme hund.

Telefonen ringede hos dyrlægen: "Det er Hr. Jensen, min kone er på vej hen til Dem med vores gamle tævehund. Lad som ingenting og giv hende en diskret sprøjte, så hun sover stille ind".
"Det er forstået", sagde dyrlægen: "Men lige et enkelt spørgsmål: Kan hunden selv finde hjem?"


Send en hundevittighed eller et sjovt foto