Vidste du det ?

Hvad ved du om hunde? Hundeleksikon samler sjove fakta om hunde - skriv til Hundeleksikon.dk.

En verden fyldt med hvalpe
Hvis ingen hunde blev neutraliseret, og altså kunne parre sig som de havde lyst, ville en tævehund og en hanhund og deres afkom, kunne producere 67.000 hvalpe i løbet af 6 år.

Blåsorte og lyserøde tunger
De fleste hunderacer har lyserøde tunger, visse hunde har ligeledes sortpigmenterede områder på tungen. Der findes 3 hunderacer der kan have blåsorte tunger: det er hunderacerne chow-chow, shar-pei og eurasier.

Hvor gammel blev verdens ældste hund?
Verdens ældste hund hed Bluey og var en Australian cattledog. Bluey blev 29 år 5 måneder.

Amerikas første hunde-stjerne
Rin Tin Tin var Amerikas første hunde filmstjerne, den indspillede over 22 film.

Hvor meget vejer en hundehjerne?
En hjerne fra hunderacen beagle vejer 72 gram. Til gengæld vejer en svinehjerne 180 gram, en menneskehjerne 1300-1400 gram og en delfinhjerne 1500-1600 gram.

Troldmanden kunne trylle
Toto´s rolle i Troldmanden fra OZ, blev spillet af en Cairn terrier tævehund der hed Terry.

Må hunden komme med på job?
"For mange arbejdsgivere kan det betale sig at lade de ansatte tage deres bedste ven med på arbejde - så er hundeejerne nemlig ofte langt mere parate til at arbejde over. Det viser en undersøgelse ifølge den norske avis "Dagens Næringsliv". Mens 2 ud af 3 hundeejere ifølge resultaterne af analysen, der er foretaget af IT-portalen Dogster.com og karrieresiden SimplyHired.com, er klar til at arbejde længere, svarer en 1/3, at de er klar til at arbejde til en lavere løn, hvis de kan få chefen til at sige god for, at de deler kontor med deres firbenede ven. Halvdelen af de 150 hundeejere, der har været med i rundspørgen svarer desuden, at de godt kunne finde på at skifte arbejde, hvis de blev tilbudt job hos en arbejdsgiver, der også var villig til at tage hensyn til deres hund.
Hunde på arbejdspladsen kan ifølge folkene bag undersøgelsen have andre gavnlige indvirkninger; de har blandt andet en positiv indflydelse på stressniveauet, vurderes det. Firmaer med "hundepolitik" har mere tilfredse og loyale medarbejdere. Desuden bidrager hundene til et lavere stressniveau og et bedre arbejdsmiljø generelt, 72g siger Ted Rheingold fra Dogster.com ifølge dagens Næringsliv. Store selskaber som blandt andre Apple, Amazon og Google er nogle af de selskaber, der angiveligt allerede har en hundevenlig politik på arbejdspladsen" (Kilde: tv2.dk 14.02.06).

Præsident George Washington
Præsident George Washington havde 36 foxhounds, den ene hed "Sweet Lips".

En hundeejer blev idømt 1200 kroner i bøde for skilteløs hund
"En mand fra det nordlige Odsherred er blevet idømt en bøde på 1.200 kroner for tre gange at lade sin hund strejfe rundt uden skilt i halsbåndet. Det skriver Kalundborg Folkeblad.
Bøden fik manden for ikke at have hængt et lille skilt om halsen på sin hund. Ifølge hundeloven er skiltet lovpligtigt og det skal som minimum være udstyret med et navn og adresse, så hundens tilhørssted kan bestemmes, hvis den bevæger sig rundt uden ejer.
Alligevel har manden altså ladet sin hund strejfe rundt uden skilt, og det blev i retten i Nykøbing Sjælland takseret til en bøde på 1200 kroner. Manden har sagt, at hans hun var forsynet med en chip, så hunden kan spores i hunderegistret, men det var altså ikke nok" (kilde: tv2ost.dk 13.02.06).

Sankt Bernhardshundens firkantede hoved kan høre laviner
Hundes ører kan høre meget som vi ikke kan høre. Hunde med store firkantede hoveder, f.eks. en Sankt Bernhardshund, er bedre til at høre lave lyde, dvs. lyde med en lav frekvens. Sådanne lyde kaldes infralyd. Infralyde er ofte så lave, så vi ejere ikke kan høre dem. Sankt Bernhardshund har da også en evne til at høre laviner før vi andre ser eller hører dem, ligesom de har evnen til at høre de lavfrekvens sendere som visse lavineofre har på sig. Sankt Bernhardshunden kan altså advare skiløbere op til flere minutter før lavinen høres eller ses af os mennesker.

Har hunde overnaturlige evner?
Biologen Ruper Sheldrake forsker i overnaturlige evner hos hunde. På hans hjemmeside kan du læse meget mere om hans arbejde og endda deltage i Rupert Sheldrakes undersøgelser. Rupert Sheldrake er verdenskendt og har bl.a. skrevet bogen: "Hunde som ved hvornår deres ejere kommer hjem - og andre uforklarlige kræfter hos dyr", 1999, Borgens forlag.

To hunde overlevede Titanics undergang
De to hunde fik hver især en plads i en af de første redningsbåde der blev sat i vandet. I disse både var der så få mennesker at der ikke blev lagt mærke til en enkelt "hundepassager". Miss Margaret Hays fra New York tog sin pomeraner med i redningsbåd nr. 7, mens Henry Sleeper Harper fik sin pekingeser Sun Yat Sen med i båd nr. 3.

Kyi-Leo® hunden er en af de nye blandingshunderacer
Denne sjældne blandingsrace opstod i 1950´ernes San Francisco, Californien, USA, hvor en Lhasa Apso og en Malteser ved et uheld blev parret. I San Jose, Californien forsatte en decideret avl, hvor opdrætteren Harriet Linn var den ansvarlige for at definere en standard og finde et navn til denne nye blandingsrace. I 1972 definerede de involverede opdrættere blandingshunden som en "race". Ordet "Kyi" betyder "hund" på tibetansk, mens "Leo" betyder "løve" på latin. Den lille LhasaApso-Malteser-blanding har med andre ord, fået navnet "HundeLøven". Kyi-Leo® hunden er en af de nye blandingshunderacer der er registreret af den private amerikanske klub, American Rare Breed Association. På hundeleksikon.dk kan du snart læse mere om alle de nye populære blandingshunderacer.

Verdens største hund
Verdens største hund er en Grand Danois fra England. Hunden hedder Harvey og er 105.41 cm høj og måler 231.14 cm fra snude til halespids.

Amerikansk Online Radiokanal for hunde
De er nu en lidt tossede de amerikanere. Nu findes der en Amerikansk Online Radiokanal for hunde, der skal give god stemning mens hunden er alene hjemme. Radiokanalen sender fra Los Angeles og krydrer musikken med hunderelaterede til hundeejerne.

Lassie var en hanhund
Lassie blev spillet af flere hanhunde. Så selvom Lassie er et pigenavn, valgte filmproducenterne hanhunde, idet hanhunde efter sigende gjorde sig bedre på filmlærredet. Den mest brugte hund var hanhunden Pal.

Odysseus´ hund Argos
I Homer´s Illiaden ankommer Odysseus til sin kongsgaard efter 20 års krig. Odysseus er forklædt som tigger - alligevel kan hans hund, Argos genkende ham. Argos logrer og hilser Odysseus velkommen, herefter dør Argos af alderdom.

Historiens mest populære "First Dog"
Barbara Bush's bog om sin Engelske Springer Spaniel: "Millie's book", lå på bestsellerlisten i 29 uger. Millie betegnes derfor som den mest populære "First Dog" i historien.

Biblens hunde
I biblen nævnes hunde 14 gange.

Verdens største hvalpekuld
Verdens største hvalpekuld er på 23 hvalpe. Der er 3 hunde der har taget denne rekord: en Amerikansk støver fra USA en Sankt Bernhardshund fra USA og en Grand Danois fra England.

40 millioner tons hundelort
Fra 1978 blev det ved lov bestemt, at borgerne i New York City skulle samle deres hundes efterladenskaber op. Før dette tidspunkt blev det vurderet at renovationsarbejdere skulle fjerne 40 millioner tons hundelort pr. år.

Verdens længste hundetunge
Verdens længste hundetunge sidder på en Boxer fra USA. Boxeren har en tunge på 43 cm.

Bestil aldrig poshintang
Et trist faktum er at "Koreansk poshintang" er en hundesuppe. Hundene bliver slagtet på en umenneskelig måde og enhver hundeelsker bør boycotte alle tiltag der har relation til denne umenneskelige form for dyremishandling. Læs mere på Korea Animal Protection Society (KAPS)

Menneskets bedste ven
I Danmark findes der ca. 450.000 familier der holder hund, disse familier har i alt 550.000 hunde. I USA findes ca. 52-58 millioner hunde.

Flest tennisbolde i munden
En Golden retriever fra USA kan indsamle og holde 5 almindelige tennisbolde i munden på én gang.

Særpræget klipning holder leddene varme
Det er accepteret at pudler stammer fra Frankrig. Forskellige variationer af pudellignende hunde har dog eksisteret i Europa i mange hundrede år. De pudellignende hunde blev dengang brugt som vagthunde, som apporteringshunde til andejagt og som selskabshunde. Den kendte, men særprægede "puddel-klipning" ses allerede hos daværende jagthunde. Klipningen holder hundens vitale dele, bl.a. leddene, varme i det kolde vand. Den tætte klipning andre steder på kroppen mindsker hundens vandmodstand, når den svømmer.

 

Det første levende væsen i rummet
Det første levende væsen i rummet var den russiske hund Laika. Hunden blev sendt op i den sovjetiske Sputnik 2 satellit 04.01.58. Laika døde efter kun få timer i rummet af overophedning og stress. Den officielle forklaring var dog at Laika, en uge efter opsendelsen blev gasset efter planen. I 1958 kunne man ikke lande satellitterne, så alle vidste at Laika ikke kunne komme levende ned. Læs en originalartikel på Rummet.dk

Verdens længste hundeløb
"Iditarod trail dog sled race", også kaldet "The last great race on earth", er med sine ca. 1850 km verdens længste hundeløb. Løbet finder sted i Alaska. Løbsrekorden er på 9 dage, 58 minutter og 6 sekunder.

Gyserhund
I Stephen King's "Cujo" fra 1983, arbejdede filmholdet med 5 Sankt Bernhardshunde, ét kunstigt hundehoved og en skuespiller i et hundekostume.

Hundebid i USA
Hvert år registreres der i USA mere end 4 millioner hundebid - i 60% af tilfældene er et barn offeret.

Verdens første klonede hund
I foråret 2005 så verdens første klonede hund dagens lys. Hvalpen hedder Snuppy og er en nøjagtig kopi af en 3 årig Afghansk mynde han. Hvalpens rugemor er en Labrador. Snuppy fik sit navn efter Seoul National University (SNU) - idet det var dette sted Snuppy blev skabt og født. Læs mere. Det har dog nu vist sig at hele historien er afsløret som det rene bedrageri.

Verdens mindste hund
Verdens mindste hund var en dværg Yorkshire terrier fra England. Hunden var 9.5 cm fra snude til halespids og målte 7.11 cm over skuldrene.

Australiens vilde hund
Dingoen er det eneste jagende rovdyr i Australien. Dingoen er Australiens "vilde hund" og blev formodentlig bragt til Australien som kæledyr fra Indonesien for 4-5.000 år siden.

Uden pletter
Dalmatinerhvalpe fødes hvide og får først senere deres pletter.

Lovlig halekupering
Siden 1991 er det ifølge den danske lovgivning kun 5 hunderacer der må få kuperet hale. Halekupering må kun foretages på hvalpe efter stambogsførte forældredyr af hunderacerne: breton, korthåret hønsehund, ruhåret hønsehund, vizsla og weimaraner.

Små og store hunderacer
Store hunderacer får ofte mindre hvalpekuld end små hunderacer, til gengæld lever små hunderacer ofte længere end store hunderacer.


Copyright Københavns Dyrehospital © 2002-2008